7 gode råd til at lære og forstå matematik


Matematik adskiller sig fra mange af de andre fag man støder på i både folkeskolen og gymnasiet. Måske det også er derfor, at de fleste har et noget ekstremt forhold til matematik: enten kan de lide det eller også afskyr de det.


I følgende blog-indlæg får du som elev på især de gymnasiale uddannelser nogle værktøjer til, hvordan du kan få lettere ved at lære og forstå matematikken, så du kan klare dig bedre i den daglige undervisning, de mange afleveringer og selvfølgelig eksamenen.


1) Bliv god til de lette ting

Selvom opgaverne er meget forskellige så er der nogle ting, der næsten altid går igen: regneregler, brøker, parenteser, reduktion, ligninger med mere. Fordi du skal bruge dem igen og igen, er det vigtigt, at du får rigtig godt styr på dem. Dels fordi du kan spare en masse tid -- især vigtigt til den skriftlige eksamen! -- og dels fordi du kommer til at regne rigtigt. Men den egentlige grund er faktisk en anden: har du styr på det grundlæggende kan du lettere fokusere på det svære i opgaven og det giver dig bedre mulighed for at løse hele opgaven.


Folk er forskelligt gode til matematik, men alle kan lære de lette ting. Det tager tid og forskellen er ofte, at dem der er gode til matematik syntes, at det var sjovt dengang det blev introduceret og derfor regnede alle de opgaver de kunne komme i nærheden af, mens dem der syntes de har svært ved matematik måske ikke altid huskede at lave lektierne. Kom i gang nu -- ligesom med sport, musik og meget andet kræver det lidt tid, men det skal nok komme.


2) Begynd med noget simpelt du forstår

Dit matematikpensum dækker en række opgaver og langt de fleste af dem findes i varianter, der er meget lette og nogle som selv de dygtigste i klassen må svede længe over. Hvis en opgave virker svær at komme i gang med så prøv at finde en lettere variant du bedre kan overskue.


Du skal reducere -(a^2+3b)^2-a^4? Begynd med at huske, hvordan du regner med minus-parenteser og (a+b)^2. Skal du differentiere x^3+2x-12? Hvordan var det nu, at man differentierede x^3? Hvilke regnerelser kender jeg for differentiation?


3) Forstå hvordan svaret afhænger af elementerne

Når først du har løst en opgave, så kan det betale sig at investere lidt tid i at forstå den type opgaver lidt bedre. Du får jo ikke præcis den samme opgave til eksamen, men ofte noget der mindre om den. Hvis du fx har fundet skæringen mellem to linjer y=3x+4 og y=-x+12 så prøv at ændre på en af linjerne og se, hvordan svaret -- altså skæringspunktet -- ændrer sig. Brug gerne din computer. Det er vigtigt at gætte inden du giver dig selv svaret så du kan se om du gættede rigtigt og kan forstår hvorfor eller hvorfor ikke. Hvis du fx ændrer y=-x+12 til y=-x+16 kunne du gætte om skæringspunktets x-koordinat bliver større eller mindre? Prøv at forstå hvorfor svaret ændrer sig.


4) Forstå hvilket problem matematikken forsøger at løse

Alt for ofte ender matematikken i gymnasiet med bare at blive endeløse formler uden meget mening. Matematikken i folkeskolen og gymnasiet har dog altid et problem det vil løse. Måske du vil finde arealet under en kurve. Måske du skal løse ligningen 3^x = 27. Hvordan ville du gribe problemet an, hvis ikke du "skulle bruge matematik", dvs. de formler du har set i skolen? Meget ofte vil det give dig en ide til at løse problemet -- og det kan give gode ideer til at løse matematikopgaven, som ligner problemet. Matematik er ofte bare en lidt formel måde at beskrive et problem på og nogle gange kan selve problemet drukne lidt i det abstrakte virvar...


5) Lav en tegning eller plot en graf

Rigtig mange opgaver i folkeskolen og gymnasiet giver mening at lave en tegning til. Der er selvfølgelig alle geometriopgaverne, men også mange opgaver, hvor man analyserer funktioner og fx skal finde skæringspunkter og tangentligninger kan det hjælpe dig at lave en tegning.


I det hele taget har mange det sådan, at de får ideer til, hvordan de kan løse opgaven, mens de tegner. Har du en tekstopgave, hvor du skal beregne arealet af en mark, men kun kender forholdet mellem siderne og den samlede omkreds kan det hjælpe dig med en tegning, hvor du skriver de informationer du har på.


6) Repeter og skab kontinuitet i din indlæring

Dette princip gælder for al undervisning og faktisk al læring i det hele taget. Hvis din hjerne/krop skal blive god til noget skal den først introduceres til det, så mindes om det kort efter, så mindes om det lidt længere tid efter og til sidst måske kun mindes om det i ny og næ. Det er rigtig vigtigt, at du får arbejdet med matematik hver uge og at du også bruger lidt tid -- måske bare 5-10 minuttter -- til at kigge tilbage på et emne som I lige har afsluttet.


På samme måde er det også vigtigt, at du arbejder med matematik jævnt og ikke bare en gang i mellem, når du har aflevering. Sammenhæng er en af de allervigtigste faktorer for, at du kan huske og blive dygtig til det du arbejder med.


7) Glæd dig over DINE sejre

Nogle folk (som for eksempel os!) synes, at matematik ligefrem er sjovt og kan finde på at bruge deres fritid på det. Men selvom det ikke er dig skal du ikke tro, at du ikke har nogle sejre at fejre. Og fejres det skal de! Også selvom det ikke var sjovt så skal du huske at fejre, at DU gjorde det. Det lykkedes! Beløn dig selv med en high-five og et smil så du husker, at du rent faktisk godt kan løse svære opgaver næste gang du får en, hvis bare du får lidt tid. Og næste gange er du sikkert hurtigere...


Prøv at vælge to-tre af de syv ovenstående principper og brug dem i din hverdag. Vi lover dig, at du uanset dit nuværende niveau vil se resultater ligesom alle de andre elever som vi har arbejdet med som stod i en lignende situation som dig.