Scorede 680 point i GMAT med privatundervisning


Thomas kom til MathTutors på en anbefaling fra en tidligere kunde for at forberede sig til sin GMAT-eksamen, en adgangsgivende test i blandt andet matematik til verdens top business schools. Udover hjælp til den matematiske forståelse, fik Thomas struktur, målsætning og generel vejledning som sammen med hans egen fokuserede indsats gav ham en score på 680, svarende til top 15% af alle testtagere.


Valgte privatundervisning som supplement til onlinetests og bøger

Ved siden af privatundervisningen brugte Thomas tre andre værktøjer. En hjemmeside der hed Magoosh GMAT, som havde en masse spørgsmål samt prøve-GMAT tests. Han brugte også en Manhattan GMAT bog både som selvstudium og som udgangspunkt for selve privatundervisningen. Slutteligt brugte han bogen Official GMAT Review. Alligevel var privatundervisningen et central element og som Thomas siger ”Jeg valgte privatundervisning da jeg føler det gav bedst udbytte for min tid. Hvis jeg havde fulgt et kursus fra et bureau, ville der blive brugt for meget tid på de ting jeg kunne og for lidt tid på de ting jeg havde problemer med. Derfor kunne min tutor og jeg tilrettelægge min undervisning som jeg havde brug for. Min tutor var rigtig god til at identificere de områder, jeg kunne gavne meget af at bruge lidt ekstra tid på. Yderligere gav det mig en forståelse for enkelt emnerne, hvilket kunne overføres til andre områder af testen.”


Fik input til at planlægge sit GMAT-forløb og sætte realistiske, men ambitiøse forventninger

Thomas kom til os på en anbefaling fra en tidligere GMAT-kunde og drevet af hans ambition var han klar til at køre et meget intenst forløb. Thomas drog nytte af vores indledende snak og siger, at ”Mit udgangspunkt til GMAT var meget urealistisk. Jeg troede først det var noget der kunne skøjtes over, men da jeg fik en snak med min tutor, ridsede han situationen op for mig. Det blev gjort på en meget pæn måde, der gav mig nogle værktøjer til at vurdere mine muligheder og det store arbejde, der lå foran os på en realistisk måde.”

Sammen talte Thomas og hans tutor hans muligheder igennem baseret på hans ambitioner og nuværende kompetenceniveau. Der blev lagt en plan med både lektier og undervisningsgange som passede ind med Thomas’ andre kurser på CBS samt selve GMAT-testdatoen, der som det ofte er tilfældet skal bookes lang tid i forvejen. Det er altid vigtigt for MathTutors at støtte vores elever i at sammensætte en plan, der klarlægger, hvad der skal til for at nå deres ambitioner og så bedst muligt støtte dem deri.


Professionel og uhøjtidelig stemning sikrer optimal indlæring

Hos MathTutors lægger vi vægt på en professionel, men også uhøjtidelig stemning, da vi tror at det bedst faciliterer indlæringen. ”En vigtig detalje for mig var at min tutor formåede at give mig nogle realistiske holdepunkter uden at skyde mine ambitioner ned. Han sørgede for, at jeg vidste, hvad det krævede, hvis jeg skulle nå til det punkt jeg gerne ville. Derfor var det alt i alt en sublim oplevelse” siger Thomas om undervisningen.


Fik 680 point i GMAT-testen

Sammen med MathTutors nåede Thomas med sine 680 point næsten sit mål om en 700-score. ”Jeg scorede lidt under mit mål, der dog kun kan tilskrives min egen præstation på eksamensdagen. Jeg kunne ikke have ønsket mig en bedre forberedelse og hjælp fra min tutor” siger Thomas som afslutning på vores samtale. 680 point svarer til top 15% af alle testtagere og er et rigtig godt udgangspunkt for at søge internationale skoler som London Business School, Harvard og Stanford.